Uddannelse, efteruddannelse, kurser

Hvordan er min uddannelse og baggrund?

  • Sygeplejerske. Arbejdet på hjertemedicinsk og neurokirurgisk afdeling, samt  urologisk ambulatorium. Fra 1988 i psykiatrien og siden 2005 i den ambulante del.
  • Psykoterapi-uddannelsen fra Region Nordjylland, Ålborg psyk. sygehus. Jeg praktiserer det både i mit deltidsjob i den ambulante psykiatri og i min private virksomhed.
  • Jeg er uddannet og trænet i kognitiv adfærdsterapi, hvor der lægges vægt på at ændre de tanke- og handlemønstre, der gør, at dine problemer gentager sig selv igen og igen. Desuden har jeg grundkursus i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT/DBT), som er en videreudvikling af den kognitive tilgang, ligesom jeg har kendskab til ACT (Accept and Commitment Therapy), som kaldes 'den tredje bølge' indenfor kognitiv terapi.
  • Selvom jeg er uddannet og arbejder indenfor den naturvidenskabelige referenceramme, så kan jeg bruge en mere spirituel, metafysisk, metakognitiv og intuitiv tilgang, hvis det er dét, du efterspørger.
  • Jeg er vokset op i en religiøs sammenhæng, så jeg har på egen krop mærket de konsekvenser, dét kan få for selvværdet - og for den måde, man kommer til at se sig selv på.
    I min egen udviklingsproces har jeg derfor arbejdet meget med, hvordan jeg kunne finde min egen stemme, min egen styrke og skaberkraft. Det kan også ske for dig.

Hvordan arbejder jeg?

  • Jeg vil hjælpe dig med at finde de talenter, du er her med. Det betyder, at jeg ikke vil hjælpe dig med at finde dine fejl! Jeg er overbevist om, at tænkningen "du har brug for at blive fixet" ikke hjælper dig til at finde din plads i verden - med alt det, der er dig. Måske har det, du har lært at kalde "mine fejl", i virkeligheden en styrke, som du bare ikke har lært at udnytte endnu?
  • Jeg er god til at pege på veje til, hvordan du kommer i kontakt med DIN indre sandhed. Min erfaring viser, at vi mennesker først bliver glade for livet, når vi finder vores helt eget livsudtryk og kan leve ud fra det. Når vi står dér, oplever vi at være forankrede i en helt særlig kontakt med os selv og vi føler os hverken forkerte eller ensomme mere.
  • MINDFULNESS er en del af min ”værktøjskasse”.
    I en tid hvor du hver dag bliver bombarderet med masser af informationer, og hvor det forventes, at du vælger "rigtigt", når du skal vælge, så er det umådelig vigtigt, at du ved, hvordan du kan vide, hvad der er godt for dig.
    Mindfulness giver mulighed for at skabe mellemrum mellem tankernes støj, så du kan mærke og høre dig selv bedre. Mindfulness er bevidsthed.
    Metoderne er mange, men vi finder den, som passer bedst til dig. Læs mere HER.

Du er velkommen til, helt uforpligtende, at kontakte mig via kontaktformularen eller at ringe til mig – for at høre, om jeg kan hjælpe dig. Jeg har selvfølgelig tavshedspligt.

Relevant uddannelse, efteruddannelse og kurser:

Konference om PTSD, Glostrup Hospital, med Professor Edna Foa: 7/3 2016
Om diagnostik, mekanismerne i PTSD og terapi.
Access Consciousness® Bars Facilitator: 2/7 2015 (underviser i metoden).
Access Consciousness® Bars behandler uddannelse: 25/4 + 23/5 + 21/6 2015.
Reconnective Healing® Foundational Practitioner Program: 23 - 24/6 2014.
Holografisk healing: 2 - 3/3 2013. Lars Bjerregaard.
Dialektisk adfærdsterapi. Grundkursus: Januar, marts og august 2013. Psykiatrien i Svendborg. 10 kursusdage/70 timer v/Ph.D., Director Alan E. Fruzetti, University of Nevada, Reno & Psykolog Stig Helweg-Jørgensen, Svendborg.
Psykometri. Anvendelse i klinisk praksis: 26/10 2012. Workshop PC Stolpegaard.
Reconnective Healing, Level lll seminar: The Reconnection®: 30/4 – 1/5 2012.
Reconnective Healing® Level l/ll seminar: Basic Truths of Healing™ & The New Frequencies of Healing 28 - 29/4 2012.
Videnscenter for Transkulturel Psykiatri: Temadag 3/10 2011. Sammenhæng mellem krop og psyke: Erfaringer med smerter og anfaldsfænomener – og om betydningen af et helhedsperspektiv.
Transkulturel psykiatri: 20 – 21/10 2011. Kollektive kulturer og personlighed, psykopatologi og kulturelt sensitiv psykoterapi og metafor-terapi  v/ Professor Marwan Dwairy.
Psykoterapi med etnisk danske patienter v/Psykolog Faezeh Zand.
Personlige betragtninger og erfaringer med transkulturel psykoterapi v/Overlæge Christian Nørregaard.
Affektregulering, mentalisering og mestring i klinisk praksis: 21 – 22/6 2010. Chefpsykolog Jens Hardy Sørensen.
Ledelse af terapeutiske grupper: 25 og 28/5 2010. Cand. Psyk. Aut. Allan Fohlmann.
Mentalisering og miljøterapi; 15 – 16/6 2009. Professor Finn Skårderud, Norge.
Emotionel Processing - the model, the scale and the course: 14/11 2008.
(Professor Roger Baker, Bournemouth University).
Family dynamics and Expressed Emotions 5/10 2007. (Professor Julian Leff, London).
Psykoterapi-uddannelse i Region Nordjylland: 2000-2003.
3-årig hovedfagsuddannelse, psykoanalytisk orienteret, incl. 172 timers supervision af individuelle terapiforløb og 105 timers egenterapi i gruppe).
Kognitive behandlingsformer: 3 moduler á 5 dage nov. 97, febr. og marts 1998.
Derefter supervision på personlige forløb i 1 år derefter. Underviser Nicole Rosenberg og Merete M. Mørch.
Nå dine ønskede mål i livet: NLP kursus 5 – 6/11 1996.
Kognitiv miljøterapi: 22 – 23/2+19 – 20/3 1996.
Efteruddannelse, Viborg Amt: (afsl. opgave: “Miljøterapi”) 21/2 - 18/3 + 2 - 6/5 1994.
Psykoterapi af psykoser: 27/9 – 1/10 1993. Internatkursus. Psykolog Elgard Johnsson og psykoterapeut Barbro Sandin, Sverige og Psykoterapeutisk overlæge Erik Olsen, Viborg.
Billedterapi: 20 – 21/11 1990. Psykoterapeutisk overlæge Erik Olsen og billed- og psykoterapeut Vibeke Rosendahl Olsen.
Supervision, personlig og faglig vækst: 17 – 18/9 + 9/10 1990.
Intern efter-uddannelse på Bispebjerg Hospital: 5 – 7/2 1986.
Ledelse og samarbejde: 1985 - 1986. Eksamen fra Merkonomskolen i København.
Sundhedsstyrelsens autorisation som sygeplejerske: 31/8 1980.