Skal jeg feje alt af bordet?

Jeg må erkende, at jeg har lyst til det. Og så overveje, hvad der skal blive liggende på gulvet, og hvad der skal samles op igen.

Der er SÅ mange forskellige krav, holdninger og retningslinjer, der fanger min opmærksomhed i løbet af min dag: “Du skal gøre sådan, du må ikke gøre sådan”, regler fra andre mennesker, firmaer, foreninger, partier eller organisationer, som mener at vide, hvad der er bedst for mig. Hvis jeg da stadig vil høre til hos dem, og hvis jeg vil have et liv i udvikling, succes og i ustyrlig glæde…

MEN

Hvor er jeg selv henne i at mærke og retningsstyre mit liv?

Hvorfor tror andre hele tiden, at det er bedst, jeg lytter til dem?

Hvorfor tror andre hele tiden, at jeg har svaret på, hvad deres liv mangler, for at de bliver levende igen?

Fornemmelsen af at mit liv er alt for fyldt op af andres holdninger og meninger, er dukket påkrævende meget op på min indre skærm de seneste måneder. Og så er jeg endda ikke ret tit en pleaser mere, og jeg tør også godt sige min mening højt og passioneret, vel vidende at kritikken kan komme min vej. Det skal jeg nok klare.

Men det er ikke en ydre proces, det her. For mennesker gør vel bare som de altid har gjort: Forsøger at sælge mig noget, som de tror på og som de kan få både penge og berømmelse på. Det er der ikke noget galt i, det er bare en måde at leve på, så det er ikke dét, jeg skal bruge kræfter på at feje væk.

Jeg må se på mit eget liv.

For at finde ud af, om jeg skal feje alt af bordet, må jeg se på mit eget liv. Det er en indre proces hos mig selv, som jeg bogstavelig talt skal tage i favnen. Retningen skal justeres ind til det, der giver mig selv liv, helt ind i hjerterødderne.

Derfor får disse spørgsmål lov til at flyde ind og ud af mit univers:

  • Har jeg plantet mine rødder, så de modtager næring?
  • Hvor meget har jeg brug for at høre til?
  • Hvor meget har jeg brug for at blive hørt?
  • Hvor meget har jeg brug for at blive forstået?
  • Hvad er kernen i det, mit hjerte ønsker at fortælle?

Min hjerne får ikke lov til at svare, for den kender alle andres meninger og svar allerbedst.

Mine spørgsmål er sendt ud.

Derfor har jeg har sendt spørgsmålene ud i universet, for i den afstand kan min sjæl og mit sind opfange signalerne.

Skal jeg feje alt af bordet?
Eller - hvad skal fejes af bordet?
Og hvad skal blive?

Det vil vise sig.

Tør du?

Tør du følges med mig ud i dette ukendte? Der ud hvor svarene kommer svævende til dig og mig lidt efter lidt?

Hvis du tør, så vid at det kun fungerer, hvis du tager din egen proces i favnen. Mærk den. Hold af det du favner. Stå stille. Lyt. Lyt. Lyt. Svarene vil komme til dig. Og du vil vide, hvor meget du skal feje.

Husk at lege imens ❤️

Vianne

30.04.2017

Comments are closed.