Parforhold udsat for eksperter.

Jeg har set de første afsnit af TV-udsendelsen "Gift ved første blik".

Jeg er nemlig altid søgende. Ikke efter en partner, men efter den måde andre mennesker tænker på og ser livet på. I denne udsendelse er jeg interesseret i hvordan andre ser på parforhold. Fire par er matchet, og følges af eksperter på parforhold: En antropolog, en psykolog/sexolog, en psykolog/parterapeut, en metakognitiv psykolog og en præst. De følger parrene igennem hele eksperimentet, som det kaldes, lige fra ansøgningen  indtil sidste kamera slukkes.

Ideen med at hjælpe nogle personer med at finde en partner, er fin. Det var jo hvad forældre gjorde, faktisk et godt stykke op i 1900-tallet. De baserede deres valg på fornuft og ikke på følelser. De vidste nemlig allerede dengang, at følelser af natur er ustabile og kan ændre sig, så hvis der var for mange uligheder fra starten, så ville det kunne tage opmærksomheden fra den svære kunst at skulle skabe et fælles, og et så vidt muligt, harmonisk liv. At motiverne også  kunne være prestige og et ønske om et løft til et højere trin i samfundet, det lader vi ligge i den her forbindelse.

TV kameraerne følger parrene helt fra udvælgelsen til hvor de foran præsten skal svare på, om de vil forblive gift eller om de vil skilles. Allerede her er et kæmpe advarselsskilt efter min mening. Hvorfor skal parrene overhovedet giftes? Hvorfor ikke bare lade dem flytte sammen og udvikle forholdet? Hvorfor gøre det sværere?

Let og uforpligtende parforhold er yt.

Nogle af parrene vælger at bo nogle af dagene hver for sig. Det går imod eksperimentets set up, men åbenbart også imod ekspertens holdning. Han siger med stor overbevisning: "Hvis det er let og uforpligtende, er det ikke et ægteskab."
Sådan! Synet på ægteskabet er sat på plads, det må ikke være let og uforpligtende. Punktum. Er det mon kun mig, der mærker, at lige her blev pladsen i ægteskabet gjort ulidelig trang? Det skal åbenbart være svært.

For få år siden udtalte en anden ekspert/psykolog sig i medierne. Han udtalte sig om det faktum, at flere og flere par vælger at bo hver for sig. Han var bekymret for tendensen og sagde, "det er at springe over, hvor gærdet er lavest." 

I første omgang troede jeg ikke mine egne ører, men sådan formulerede han det. Altså, hvis du vælger at bo alene og have et parforhold samtidig med, så springer du over, hvor gærdet er lavest. Et miskmask af personlige holdninger/fordomme serveret i en faglig kontekst. Han ved åbenbart ikke, hvad det vil sige både at leve i parforhold og at have hver sin bolig. Eller også er han en af de mennesker, som bare trives bedst med at bo sammen med sin partner, og ser noget uforpligtende og måske utrygt i et forhold, hvor man ikke bor i de samme rum? Det er der jo ikke noget forkert i. Men der er noget forkert i at mene, at vi allesammen skal leve i de samme rammer. Vi er jo allesammen forskellige.

Vær din egen ekspert.

Jeg ved faktisk udmærket, hvordan det er at leve i et parforhold og bo hver for sig, for det har jeg og min mand gjort i 7 år. Vi startede ud med at bo sammen i 6 år, og da jeg tog beslutningen om at flytte ind i en lejlighed tæt på min mand, vidste jeg godt, at det var et sats. Det kunne gå godt, og det kunne føre til et brud, men det ville under alle omstændigheder være et endnu større sats at forblive på de samme 54 kvadratmeter, for jeg trivedes ikke. Mine følelser overfor ham var begyndt at lide under det, og jeg vidste, at jeg måtte gøre noget, hvis vores forhold skulle bevares.

I dag er vi mere gift (læs: tættere) end nogensinde før, og ikke kun partnere og kærester, men hinandens allerbedst ven. Vi giver den anden plads til at udvikle det, man måske ikke kan forstå i første omgang, men når man ser, hvordan den anden trives, så glædes man. For er det ikke det, det hele går ud på? At se den anden vokse og at være til gensidig inspiration og støtte.
Tro ikke, at vi har et "åbent" ægteskab, snarere tværtimod. Da al støjen fra det uharmoniske forsvandt, blev der plads til at se hinanden, som vi er, og det knyttede os endnu tættere til hinanden. Vi passer helt sikkert ikke ind i dét, eksperterne tror på, men det er jo også kun os selv, der i sidste ende står med konsekvenserne af vores liv. Det vil eksperterne næppe tage et ansvar for.

Derfor, lad ikke andre sætte dine rammer og dit liv. Du er dig, og kun du kan finde ud af, hvad du trives med og trives i. Der er heldigvis også andre vinkler på at springe over et lavt gærde.

Om jeg får set de sidste afsnit af serien, ved jeg ikke. Man kan ikke sige, at programmet har succes, for på verdensplan har 120 par deltaget, og 27 er forblevet sammen. En noget høj skilsmisseprocent! Mest af alt er programmet et sørgeligt udtryk for, hvordan nogle vælger at lade sig binde og indramme i opfattelser, konklusioner og holdninger i stedet for at leve det fantastiske liv, som vi hver især har mulighed for at udfolde. I frihed. På lige præcis den måde, vi allermest trives med.

Vær din egen ekspert.

Husk at lege ❤️

Varm hilsen,
Vianne

18.03.2017

GemGem

Comments are closed.