Hvad hvis kaos ikke er noget dårligt og forkert?

De fleste af os har den idé, at først når vi fjerner kaos fra verden, så vil tingene for alvor blive et bedre sted at leve - for os allesammen. Der ville være mere venlighed og flere muligheder. Vi vil gå og sprede kærlighed og give hinanden frie valg, fremfor at dømme og begrænse hinanden.

Men - fordi vi har lært, at kaos er problemet, så har vi forsøgt at slippe af med det. Jeg kan roligt sige, at jeg selv har fået den opfattelse ind med modermælken: Kaos er årsag til uorden - og manglende kontrol er frihed, som vi mennesker ikke kan forvalte. Derfor lærte jeg også, at det var nødvendigt at bringe orden, både i mit eget liv, i vores fælles verden og hos alle, jeg var forbundet til. Verdens kaos skulle bringes frem til orden. Først da ville der blive fred.

Lykkedes det?

Nej, det lykkedes aldrig rigtig for mig at skabe orden. Hverken i verden eller mit eget liv. Jo bevares, jeg kunne rydde op og sørge for, at mine private forhold ikke var kaotiske. Men problemet var, at jeg også lærte at begrænse det indre liv og kaos, hvorfra skaberkraften strømmer uhæmmet og levende. Når livet blev for utrygt og alt for ukontrolleret, så hæmmede jeg alt for meget af det, der dukkede op.

Heldigvis skiftede jeg både strategier og opfattelser undervejs i mit liv, så jeg mere og mere er kommet til at leve mit eget liv og ikke andres.

Hvad kan kaos skabe?

Kaos kan skabe muligheder. Det kan skabe glæde. Kaos ER skabelse. Kaos er levende og sprudlende i sit udtryk.

I kaosfeltet defineres og begrænses vi ikke. Vi stoppes ikke i kasser, som vi ikke må hoppe ud af. Kaos åbner op for at stille spørgsmål; spørgsmål der ikke er defineret af noget andet. Alt strålende, der nogensinde er blevet skabt, begyndte med kaos. Begyndte med en, der spurgte om mere. Verden er pr. definition kaos, se bare på billedet.

Ovenstående er citater og inspiration fra dette indlæg i The Hoffington Post, skrevet af Dr, Dain Heer.

Han skriver bla.:
"Bemærk solen. Solen fungerer ud fra kaos. Den er sin egen energikilde. Den har aldrig brug for at spise eller sove, den ældes aldrig rigtigt (eller det tager i det mindste milliarder af år).
Hvad hvis du fungerede som solen?
Hvad nu hvis du, snarere end at forsøge at opretholde orden, var villig til at tillade kaos i din verden?
Hvad hvis du kunne være non-stop energi, non-stop glæde?
Hvad nu hvis alt det, du ønskede at skabe - indbefattet penge, ting omkring din familie, at vågne op om morgenen og ikke at være ulykkelig - var muligt?
Og hvad hvis det hele begynder med at omfavne det kaos, der ville tillade det at ske?"

Det er intet mindre end skønt, når vi får tilbudt denne måde at se verden på; hvor kaos er det, der giver os muligheder for forandring. Det satte gang i en sund omgang kaos for mig. Måske sker det samme for dig?

"Vil du være villig til at overveje, at kaos faktisk er en invitation til en større mulighed?"

Husk at lege ❤️

Vianne

21.11.2016

Comments are closed.