Healing har mange ansigter

Der er ikke noget som en krise,

der kan inspirere en til at mærke sig selv og få genovervejet sine livsvaner og få valgt noget, der bidrager endnu mere til livet. Sådan er det også blevet for mig. Men ikke nok med det. Jeg opdagede, at healing har mange ansigter.

 Jeg blev opereret for en perforeret blindtarm den 1. maj om formiddagen og udskrevet onsdag den 3. maj sent om aftenen, da jeg havde fået den sidste intravenøse antibiotika. Det gjorde sikkert en masse godt, så jeg blev fri for betændelse og bylder i bughulen, men oh my! Det havde også forfærdelige bivirkninger. Det havde slået min mave totalt i smadder og jeg skulle bare hjem og rekreere. Healing for fulde gardiner, tænkte jeg.

Det var rart at komme hjem, men min krop var stresset og kunne ikke fordøje mad. Den virkede så chokeret, at det ikke battede rigtigt "bare at hvile". Tilmed kunne den ikke tåle smertestillende, heller ikke i stikpilleform. Jeg skal skåne dig for flere detaljer, men sjovt ville være et helt forkert ord at bruge!

Hvad gør man,

når man ligger der og ikke kan andet end bare forsøge at hvile - og hele? Tager sin telefon og scroller lidt op og ned på Facebook.

På den måde faldt jeg over en video på YouTube om Karlo, en lille 6 måneder gammel dreng, der var indlagt på Rigshospitalet, og overlevede "mod alle ods". En kort, men utrolig livsbekræftende og dybt personlig fortælling om, at homøopatiske dråber blev healing for en lille dreng, hvis respirator ellers skulle have været slukket dagen efter! Et vidunderligt og overbevisende eksempel på, at "alternativ" behandling har meget at bidrage med, også når det bringes sammen med konventionel behandling.

Men jeg tænkte ærlig talt ikke videre over, om det var noget for mig, for jeg havde under hele mit forløb anvendt selv-healing mange gange dagligt, og tænkte at det nok var tilstrækkeligt. INDTIL jeg fredag morgen sad i min stol og mærkede min krop larme: Gør noget! Hjælp mig! Jeg havde smerter, kvalme, susen for ørerne og var svimmel. Lige dér kom jeg i tanke om videoen, genså den, googlede lidt - og fandt ham, der havde bidraget til lille Karlos bedring. Få minutter efter havde jeg ham, Christian Andersen, i røret.

Healing forude.

Jeg forklarede min situation og Christian sagde: "Kom du bare". NU? "Ja, du kommer bare". Jamen jeg havde egentlig en aftale kl. 12, begyndte jeg, men han sagde bare: "Det er vel dit helbred, der er det vigtigste"? Øh jo. Aftalen blev annulleret. Healing forude.

Men helt til Frederiksberg?! Det kunne jeg ikke klare, i hvert fald ikke i min tilstand, så tak for et velfungerende taxafirma, som kunne bringe mig frem til en summende kælder. Mange mennesker, mild steming, meget rummelighed og menneskelig varme. Godt jeg kunne vente på en stol, for ellers var jeg nok dejset om. Jeg var ikke mange sure sild værd, men det gik, for der var jo healing forude!

Så blev det min tur. Jeg fik anvist en slags massagebriks, kan man vel kalde det. Der var bare en masse ledninger tilsluttet på disse her. Jeg fik mig bugseret op, men skulle tage strømperne af først. Åh åh, igen en af de svære projekter, som uvægerligt følger efter en maveoperation, men det lykkedes under næppe hørlig pusten og stønnen, er jeg sikker på. Så lå jeg der! "Endelig", sukkede min krop. Healing forude.

De næste 3 1/2 time blev der med skiftende mellemrum placeret "sugekopper"på forskellige punkter på mine føder og underben, og enkelte punkter på mine underarme og fingre. På trods af fyldte brikse (der var 8 i dette rum) og meget livlig snak mellem de andre, mærkede jeg at min krop lige så stille faldt til ro. Helt til ro. Selv den smerte, som jog ned i højre side af maven ved hver vejrtrækning, stilnede af og blev til en stille murren. Healing var tydeligt i gang.

Inden jeg tog hjem, fik jeg spurgt Christian om der var nogle homøopatiske dråber, der kunne hjælpe mit stakkels saboterede tarmbakteriemiljø på højkant igen. Selvfølgelig var der dét! Christian hentede nogle dråber, som jeg fik med hjem med instruktion om hvornår og hvor meget.

Hvordan gik det så?

Om natten sov jeg som en lille baby. Maven fungerede mere normalt allerede dagen efter. Den kunne igen fordøje mad, selvom der gik et par dage mere, før den ikke behøvede blendet mad.

Min krop har trukket mig ud omkring Christian på Frederiksberg et par gange mere for at få "vacuum-akupunktur". Jeg har dog kunnet klare den offentlige transport igen, en stor sejr! Efter hver behandling har jeg kunnet mærke, at min krop har åndet lettet op og har sat yderligere fart på helingsprocessen. Det er fantastisk at mærke, at det ikke er nødvendigt at putte noget i kroppen, men at energibaner i kroppen "bare" skal stimuleres til at åbne op og fungere optimalt igen!

Jeg har opdaget, at healing har mange ansigter. Jeg troede, at jeg havde styr på alle de måder, jeg helede bedst på. Men jeg skulle lære noget: At være åben overfor om der var andet, der kunne bidrage til mit liv. Det var der! Og det er der selvfølgelig. Det blev en lektie i IKKE at lukke sig selv inde i en konklusiv og begrænsende boble af muligheder. Naturens midler har nemlig til alle tider haft noget at give os mennesker. Vi skal bare ville se det.

Jeg plejer at slutte et blogindlæg med "Husk at lege". Det gør jeg igen, også selvom det er begrænset hvor meget kroppen kan lege endnu, men i stedet for har jeg leget med fantasierne og forestillingerne. Prøv det.

Husk at lege ❤️

Vianne

17.05.2017

Comments are closed.