Bær ikke hinandens byrder

Kender du det at have talt med et medmenneske, der har det rigtig dårligt, og du har en enorm lyst til at gøre noget, så vedkommende flytter sig til et bedre sted? Du mærker tyngden af en enorm smerte, som du har fået med dig og som du bare véd ikke er din, men...

Dine tanker kredser hele tiden om den situation vedkommende er i, og du spørger dig selv:

Hvad skal jeg gøre med smerten?
Skal jeg bære den, og håbe på at byrden letter for mit medmenneske?
Skal jeg slippe den, så han/hun selv får mulighed for at blive bevidst om sig selv?

Jeg har ikke et orakelsvar.

Jeg véd bare,

at jeg ikke kan og ikke må vælge hvordan mit medmenneske skal leve livet. Uanset hvor elendigt det ser ud.

Måske er smerten vigtig for ham/hende lige nu?
Hvad ved jeg egentlig om dette særlige medmenneske, når det kommer til stykket?

Helt sikkert er det, at vi alle har vores vidunderlige ret til at vælge, hvordan vores liv leves. ALLE. Og det må jeg have respekt for, selvom den andens livsvalg ser ud til at ødelægge så meget.

Vi skal bære hinandens byrder.

Det tror jeg ikke altid er sandt. For byrder kan lære os noget, hver især, og dét forhindrer jeg, hvis jeg tager byrden fra dem.

Derfor skal jeg vide, hvornår jeg skal holde fingrene væk.

Det allervigtigste er

at tilbyde mit nærvær, min opmærksomhed og omsorg til den, der bærer på byrden. Og ad den vej give den anden mulighed for at blive bevidst om, hvilke livsvalg, de er klar til at tage, for at sætte byrden fra sig.

Jeg tilbyder samtale, så du selv bliver i stand til at løfte byrden af dine skuldre. Se mere HER. Også til dig, der støtter, har jeg nogle nyttige strategier.

Husk at lege ❤️

Vianne 09.08.2017

GemGemGemGemGemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

Comments are closed.